Absolut ikke. Matrigma er ikke en intelligenstest, den måler kun én del – problemløsningsevne. Personer med en høj Matrigma, dvs. meget god problemløsningsevne, kan lære ting og løse problemer hurtigere, men dette betyder ikke nødvendigvis, at de er bedre til noget. En person, der scorer lavt på Matrigma, kan kompensere ved at have en følelse af formål eller struktur, for eksempel. Ligesom nogle mennesker, der får topkarakterer i skolen, ser ud til at lære ting meget let uden megen struktur, og andre, der får topkarakterer, gør det, fordi de er blevet gode til at studere.
Desuden tegner problemløsningsevner alene ikke hele billedet – alle dele af personligheden arbejder sammen. Det er også vigtigt at huske, at resultaterne sammenlignes med en normgruppe bestående af den arbejdsdygtige befolkning, ikke hele befolkningen, så resultaterne fortæller jer ikke, hvordan en person sammenligner sig med alle i den generelle befolkning. Hvis en person har en lav score på Matrigma og erkender, at det kan være udfordrende, når de støder på nye, komplekse problemer eller situationer, kan de blive hjulpet ved at finde strategier, der aktivt hjælper jer med jeres problemløsning. For eksempel finder mange mennesker det lettere at løse nye, komplekse problemer, hvis de kan få hjælp fra kolleger eller venner, hvis de sørger for at have, eller afsætter, nok tid, og hvis de skaber klare strukturer for at tackle opgaven. Det er også værd at huske, at det er nye, komplekse problemer, der er særligt vanskelige – jo mere en person øver sig, og jo mere erfaring de opnår med en bestemt opgave, desto lettere bliver det.